Grundejerforeningen Stenbuen er beliggende i Hedehusene syd, klods op af det naturskønne Hedeland. Foreningerne består af Ejerforeningen Truelsvang og Andelsboligforeningen Stenbuen. Alle boliger er opført af Lind & Risør i 2003-2005. Foreningen råder over et fælleshus som kun kan bookes af beboerne.
Ønsker du at komme i kontakt med foreningen kan du finde oplysninger under menupunktet Bestyrelse.
Som flere af jer allerede har bemærket, har vi nu i Grf. Stenbuen fået opsat en hjertestarter i området. Hjertestarteren er placeret på Fælleshuset på højre side ved hoveddøren.
Hjertestarteren er af mærket AED IPAD SP-1, og har en speciel børnefunktionsknap, som gør at man kan bruge den til både børn og voksne med samme elektroder. Der er tilknyttet en serviceaftale, således at vi får leveret nye elektroder og batterier, og firmaet som har leveret vil holde øje med udskiftningstidspunktet. Efter eventuel brug skal vi blot ringe til firmaet, som herefter straks vil levere nye elektroder. Endvidere har vi tegnet forsikring, så den er dækket ved eventuel hærværk.
Hjertestarteren er anmeldt til Trygfonden, og kan allerede nu findes på www.hjertestarter.dk
I skal ikke være nervøse for at bruge hjertestarteren, da I ved brug guides igennem alle step. Hjertestarteren kan derfor anvendes af alle uden forudgående undervisning.
Brugermanualen er i sin helhed uploadet på facebook under Filer. Det er ikke nødvendigt at læse hele manualen, men siderne 10-12, 16-26 og 46-48 kan anbefales.
Link til brugermanual for hjertestarteren (pdf)
For yderligere oplysninger om hjertelungeredning kan nedenstående link anbefales, idet denne giver rigtig gode oplysninger og tillige indeholder en instruktionsfilm vedrørende genoplivning og anvendelse af hjertestarter.
http://genoplivning.dk/hjertelungeredning/
Der er blevet forespurgt omkring opsætning af en flagstang ved fælleshuset for at kunne markere festlige begivenheder endnu mere. En rigtig god idé og derfor er der nu opsat en 8 meter høj flagstang med en lille vimpel til dagligdagen og et stort dannebrogsflag til festlige højtider. Alle der lejer fælleshuset og benytter det store flag, skal huske at følge flagreglerne og i øvrigt passe godt på det. Ligeledes skal det hænges til tørre såfremt det har hængt ude i regnvejr.